HHKC

Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Fejl
Forsiden

KONK SOM AGN

Email Udskriv PDF

Fig.1
En særlig fiskemetode fra renæssancen har muligvis rødder helt tilbage i bronzealderen.

af Liv Appel/Pernille Pantmann

Arkæologien kan være et sælsomt fag. Det sker ikke sjældent, at nye fund i ét spring bringer vores viden fremad. Og andre gange venter en gammel iagttagelse på at blive forstået i nærmest umindelige tider.

Da arkæologen Vilhelm Boye i juli 1890 undersøgte resterne af bronzealderhøjen Baunehøj, som indgår i den store højgruppe Maglehøje nær Rågeleje, gjorde han en interessant iagttagelse. Ud over at flere af urnerne i gravhøjen var indpakket i bændeltang, som i dag er bedre kendt under navnet ålegræs, studsede Boye over vindingen af et sneglehus i en af gravene. Boye var godt bekendt med, at både egekister og urner fra henholdsvis tidlig og sen bronzealder kunne være omviklet med tang, men sneglehuset var opsigtsvækkende. Han beskrev fundet, men kunne ikke forklare det.

Ud fra beskrivelsen må der være tale om en såkaldt konksnegl. Skallen lå oven på de rensede, brændte knogler af en mand sammen med en vreden halsring, en buet nål, en syl, en cirkeldekoreret dobbeltknap og en enægget kniv med antenneformet greb. Urnegraven er fra midten af yngre bronzealder (ca. 900-700 f.Kr.). Men hvorfor befandt konksneglen sig i urnen imellem gravgodset? Der skulle gå 120 år, før man nu kan give et bud på en forklaring.

I de senere år har Folkemuseet i Hillerød udgravet flere bronzealderbopladser på Halsnæs og fundet bopladsgruber med et markant indslag af fiskeknogler og muslingeskaller. De fleste skaller stammer fra blåmuslinger, men der er også andre muslingearter samt havsnegle. Senest fandt man forud for anlæggelsen af en vandledning i et smalt udgravningsfelt ved Ølsted i 2010 rester af formentlig to hustomter foruden et antal gruber. I en af disse gruber, som var tæt pakket med skaller af blåmusling og hjertemusling, påvistes der for første gang også omkring en halv snes konksnegle.

Fig.2
Bronzealdergruben ved Ølsted i lodret gennemskæring.
Bemærk de massive skallag i grubens øvre dele.

Pludselig øjnedes en sammenhæng. Gilleleje Museum har i en årrække foretaget udgravninger af fiskelejer fra renæssancen, f.eks. ved Krogskilde og i selve Gilleleje. Herved er der blandt andet afdækket tykke lag af skaller af konksnegle, hvorimellem findes kasserede fiskekroge, blylodder, knive og fiskeben, som er blevet bevaret på grund af de mange kalkholdige skaller.

Hvad blev disse mængder af konksnegle brugt til? Det fremgår af beretninger om det fiskeri, der i 1800-årene fandt sted fra kysten mellem Ålsgårde og Ellekilde vest for Helsingør, at fiskerne benyttede konksnegle til agn ved torskefiskeriet. Sneglene blev fanget i kurvelignende indretninger, såkaldte bendings-kuber, som man lod stå ude i hele sæsonen for torskefiskeriet, så de kunne røgtes efter behov. Disse kuber var ca. 60 cm lange og 30 cm brede, cylindriske rør, der var flettet af grene af røn. Konksneglene blev lokket ind i kuben ved hjælp af en død fisk, der var spiddet på en pind, og en indadvendt tragt for hver af rørets ender forhindrede dem siden i at krybe ud igen. Hver fisker rådede over 10-14 kuber, der var bundet sammen med en line og fæstet til havbunden på 14-15 favnes dybde (ca. 25 m) med en stor sten i den ene ende og en såkaldt krabbe, dvs. et anker af træstykker sammenbundet om en stor sten i den anden ende.

Fig.3
Kube til sneglefangst. Tegning: Lone Brorson Andersen.

Skallen på konksneglene blev knust, sneglen udtaget og skåret i passende stykker, som blev anvendt som agn ved torskefiskeriet. Sådan er det utvivlsomt også foregået i renæssancen, og med bronzealderfundene fra Maglehøj og Ølsted kan skikken nu føres tilbage til bronzealderen.

At der vitterligt blev fisket med krog i bronzealderen, fremgår både af afbildninger på helleristninger og af fund af fiskekroge. De er oftest af bronze og er påtruffet i såvel grav-, boplads- og depotfund, men kan også være af knogle og svinetand. Flere af de gravfundne fiskekroge stammer fra Nordsjælland, således ved to urnegrave ved Sølagerhuse, en brandgrav fra Strand Esbønderup vest for Gilleleje og i en ældre bronzealders kiste ved Annisse. Herfra er der i dag 10 km til saltvand, men stedet ligger ganske tæt på Arresø, som i bronzealderen stadig var en salt fjord med forbindelse til Kattegat. Så dengang ville snegle til agn have været lettere at få fat på.

Ved de nylige bopladsudgravninger fandtes store mængder af torskeknogler, og de fleste af dem har en anselig størrelse. Det antyder et specialiseret krogfiskeri efter torsk på dybt vand. Artsbestemmelser af fiskeknogler og skaller fra bronzealderbopladser andre steder bekræfter, at både torskefiskeri og indsamling af muslinger, især blåmusling, gav et vigtigt fødesupplement i de kystnære egne til landbrugets produkter.

Behovet for agn har selvsagt været mindre i bronzealderen end ved det storstilede linefiskeri i nyere tid, hvor der blev benyttet flere hundrede kroge ad gangen. Konksneglens tilstedeværelse i bronzealderens grav- og bopladsfund antyder imidlertid, at arten var vigtig som agn ved det specialiserede torskefiskeri. Nu gælder det om at være opmærksom på dette forhold ved kommende udgravninger, hvilket man naturligvis ikke har tænkt over tidligere. De fangstredskaber, som man anvendte til fangst af konksnegle i 1800-årene, står teknologisk set så nær ruserne fra ældre stenalder, at der ikke er noget i vejen for, at den samme indsamlingsmåde også kan have været brugt i bronzealderen.

Denne artikel har været bragt i tidsskriftet SKALK nr. 5 2012.

Fig.4

 

KONKSNEGLEN

(Buccinum undatum) lever i alle danske farvande og ernærer sig ved muslinger, døde fisk og ved at raspe alger af sten og vandplanter. De store havsnegles huse er rødlige og kan blive indtil 14 cm høje. Sneglen bevæger sig ved hjælp af sin fod, og hvis den føler sig truet, kan den lukke indgangen til sit hus med et låg. Den ånder ved hjælp af gæller, men den er desuden udstyret med et ånderør, så den også kan opholde sig på lavt vand.

 


 

Senest opdateret: Tirsdag, 02. april 2013 07:28  

Oversæt

Ny bogudgivelse i 2011

Banner