HHKC

Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Fejl
Forsiden

Karl den Stores image genbrugt i Nordsjælland

Email Udskriv PDF
Fig1a Fig1b
Hedebymøntens forside med spejlvendt CAROLUS-indskrift. Til højre ses en original Karl den Store-mønt med mere læsbar indskrift.





















Hedebymønt fra vikingetiden fundet i Ramløse

Af Tim Grønnegaard

I løbet af efteråret har der været meget fremme i medierne om skattefund gjort af amatørarkæologer i Roskilde, Bornholm og ved Odense. Her i Gribskov er der også kommet fund frem, som måske ikke er i samme størrelsesklasse som de nævnte, men som også har sin historie at fortælle.

På en mark syd for Ramløse har en amatørarkæolog tilknyttet Gilleleje Museum med sin detektor været med til at gøre et fund af ganske særlig karakter. Der er tale om en såkaldt Hedebymønt, et mønt der, som navnet antyder, antages at være produceret i Hedeby omkring år 825. Disse mønter er kendetegnet ved på den ene side at efterligne de frankiske mønter fra Dorestad under kejser Karl den Store, som døde 814. På mønten fra Ramløse kan man se kejserens navn CAROLUS gengivet spejlvendt og så stiliseret, at man kun kan genkende bogstaverne ved sammenligning med de originale mønter. Hedeby-møntmesteren har formentlig ikke kunnet læse, og har bare haft brug for kejserens ”brand” til at give mønterne pondus.

Fig2a Fig2b
Møntens bagside med retvendt DORSTAT-indskrift. Til højre ses til sammenligning en original karolingisk mønt med samme motiv.


















 

Den anden side af mønten har påskriften DORSTAT (Dorestad), denne gang i retvendt udgave. Møntmesteren har bare set bogstaverne som en række buer, cirkler og andre figurer – T’erne er udformet som dobbeltøkser. Ved sammenligning med den originale mønt kan man se, at den hellebard-lignende ”spydøkse” forneden er den frankiske handelsby Dorestads logo. De nordiske vikinger angreb hele 5 gange i løbet af 800-tallet den rige by, som har haft stor betydning for dansk mønthistorie. På andre lignende mønter har den anden side af mønten haft et rent nordisk motiv, f.eks. et vikingeskib eller en dyrefigur. Mønten fra Ramløse har en gennemboring i kanten, så den har åbenbart efterfølgende indgået i et smykke, måske lige som man kan se det i dag på mellemøstlige kvinders festdragter. Næsten halvdelen af de fundne Hedebymønter har enten en gennemboring eller et påsat øsken, så det var åbenbart en almindelig skæbne for dem at ende som tingel-tangel. Hedebymønten fra Ramløse er den hidtil første fra Nordsjælland; nærmeste eksemplarer er fra Roskilde og Skåne.

Fig3






















Udover mønten blev der også fundet en smuk lille fibula (dragtnål), der forstiller et hestelignende dyr i vikingetidens karakteristiske slyngede, stiliserede stil.

Fig4
















At aktiviteterne i Ramløse går endnu længere tilbage, ses af fundet af endnu en dragtnål, en såkaldt ligearmet fibula fra omkring år 600, der i fagsproget kaldes yngre germansk jernalder.

Rundt om Ramløse er gennem årene gjort andre fund fra vikingetiden, mest kendt er nok den berømte Ramløse-skat af sølv, som stadig er et af de største skattefund på Sjælland. Disse fund vidner om, at Ramløse i vikingetiden har været en betydningsfuld by. Endelsen –løse vidner om, at byen har rødder i jernalderen. Byens position har holdt gennem middelalderen, hvor den var en del af Roskilde bispesædes ejendom. Så det var nok ikke et tilfælde, at biskop Rike af Roskilde den 18/10 1142 blev myrdet her på sin gård. Hvor denne gård lå, ved man ikke med sikkerhed, men forhåbentligt kan den fremtidige detektorafsøgning være med til at pejle os ind på dette.

Senest opdateret: Tirsdag, 02. april 2013 07:31  

Oversæt

Ny bogudgivelse i 2011

Banner