Nyt fund af en lang række jordovne mellem to gravhøje fra bronzealderen i Kolsbæk.
af Tim Grønnegaard, arkæolog Gilleleje Museum
Jordvarmeanlæg er de senere år blevet særdeles populære på landejendomme. Lige så godt dette er for miljøet og CO2-regnskabet, lige så skidt kan det være for fortidsminder, der kan blive ødelagt af de lange rækker varmerør, der skal pløjes 90 cm ned. Derfor var Gilleleje Museum på pletten, før en lodsejer i Kolsbæk skulle anlægge jordvarme kun 100 m fra Bavnehøj, en imponerende fredet gravhøj fra yngre bronzealder (1000-500 f. Kr.). Man kunne forestille sig mange aktiviteter i relation til gravhøjen, der kunne efterlade sig spor omkring denne.
Ved forundersøgelsen fremkom en række af kogestensgruber, som er nedgravede jord-ovne, hvor man ved hjælp af varmen fra gloende sten kan tilberede mad, typisk kød. I alt 5 gruber blev fremgravet. Gruberne lå tydeligvis med retning direkte mod Bavnehøj, som det fremgår af fig. 1. Vi kunne ikke fortsætte undersøgelsen mod nord ind mod gravhøjen og følge rækken, da vi dermed ville komme inden for 100-meter zonen, der omgiver alle fredede fortidsminder, som ikke engang arkæologer må overgrave. Følger man grubernes retning mod syd, rammer man efter ca. 150 m en anden gravhøj med fund fra yngre bronzealder. Der er derfor en mulighed for, at rækken af kogestensgruber løber hele vejen mellem de to gravhøje, hvilket også underbygges af topografien på stedet. Det er en anlægstype, vi aldrig har set før her i Nordsjælland, nærmeste eksempel er Rennebjergvej ved Boeslunde i Sydsjælland. Der er så vidt vides kun fire andre eksempler fra Danmark, hvor kogestensgruberne orienterer sig mod en gravhøj, det flotteste eksempel er fra Foulum i Nordjylland (hvor gravhøjen også hed Bavnehøj!) (se fig. 3). Der er med andre ord tale om en virkelig sjældenhed. Rækken ved Kolsbæk udmærker sig her udover ved tilsyneladende at forløbe mellem to gravhøje, hvilket så vidt vides ikke er set andre steder. Gilleleje Museum har søgt Kulturarvsstyrelsen om penge til to kulstof 14-dateringer af kogestensgruberne, så vi kan få afklaret med sikkerhed, om der er en tidsmæssig sammenhæng mellem gravhøje og kogestensgruber.
Et vigtigt spørgsmål i denne sammenhæng er, hvorfor man har anlagt alle disse kogestensgruber. Når de på denne måde ligger på række, må de være anlagt på én gang, dvs. ved en ganske særlig lejlighed. En mulighed er, at man efter færdiggørelsen af de to store gravhøje (som har været et kolossalt arbejde, der har involveret rigtig mange mennesker) har holdt en vældig fest, hvor kogestensgruberne har forsynet alle de medvirkende med stegt kød. Hvis der har været over 100 gruber, har der skullet mange slagtedyr til. Rækken af kogestensgruber har også den anden virkning, at de binder de to gravhøje sammen, så alle arbejdsfolkene kan føle sig som et samlet team.
En anden mulighed er, at man på et senere tidspunkt i højenes historie har anlagt gruberne ved en eller anden lejlighed. Billedet af en helleristning fra bronzealderen kan måske give inspiration til tolkninger: her ses en række runde gruber, som meget vel kan afbilde kogestensgruber, omgivet af bevæbnede mænd med erigeret lem (potenssymbolerne i både bogstavelig og overført version). Dette kan afbilde en form for magt-/frugtbarhedsritual, hvor kogestensgruberne har indgået. Et eksempel fra Kenya har vist, at man her orienterede rækken af kogestensgruber i forhold til et helligt bjerg, og i sammenhængen ved Kolsbæk kan gravhøjene her have udgjort de "hellige bjerge".
Lodsejeren kunne lave en alternativ ledningsføring uden om kogestensgruberne, og slap dermed for at betale for en arkæologisk undersøgelse af dem. Dette er et godt eksempel på, at museumslovens hensigt om så vidt muligt bevaring af fortidsminderne på stedet kan ske uden ulempe eller udgift for lodsejeren ved rettidigt samarbejde med det lokale museum.
Fig. 1 Kogestensgruberne fra Kolsbæk. Som det fremgår løber rækken af gruber målrettet mod gravhøjen Bavnehøj.
Fig. 2 Gravhøjene fra yngre bronzealder indsat på et moderne luftfoto. Rækken af kogestensgruber er indsat. Den stiplede linje fortsætter rækken mod nord og syd og har direkte kurs mod gravhøjene.
Fig. 3 Kogestensgruberække fra Foulum ved Viborg. Rækken har ligesom i Kolsbæk direkte kurs mod en gravhøj.
Fig. 4 Helleristning fra bronzealderen (Bohuslän). Her ses en række skålformede fordybninger, der måske skal forestille kogestensgruber. Omkring rækken ses fire bevæbnede mænd med erigeret fallos. Måske kan det skildre ritualer i forbindelse med kogestensgruberækkerne?
