HHKC

Udgravninger på den kommende Netto-grund bringer nyt fra Vejbys middelalder.

af Tim Grønnegaard, arkæolog Gilleleje Museum
Beboerne i Vejby og omegn får snart en ny Netto-dagligvarebutik på hjørnet af Møngevej og Rågelejevej. Forud for byggeriet har Gilleleje Museum haft undersøgelser på stedet, da det ligger tæt nord for den gamle landsbykerne med den romanske kirke.

Her fremkom på den fede lerjord en tæt koncentration af opfyldte nedgravninger, ca. 100 store og små gruber liggende side om side. Nogle af gruberne var fyldt op med husholdningsaffald (bl.a. keramik), der daterede dem til årtierne omkring 1300, dvs. Erik Klipping og Erik Menveds tid. Her har man hentet ler til forskellige formål: ovne, ildsteder, gulve, lerklinede vægge og måske keramik. Alle landsbyer i omegnen havde et sådant areal nær landsbykernen, hvor man hentede ler – det skulle helst ligge koncentreret, så man ikke ødelagde mere landbrugsjord end nødvendigt. Markbøgerne fra 1600-tallet kan nogle gange sladre om, hvor disse råstofområder har ligget, med marknavne som Grav-Agre og Lergravs Agre – det ses f.eks. ved Græsted, Alme, Holt, Søborg og Ågerup.

Oversigt over udgravningsfeltet med de mange gruber. Man kan se, hvad der blev fundet i de enkelte gruber. Som man ser er der mest mod syd, tættest på landsbyen – man går ikke længere end nødvendigt med sit affald.

Der blev med detektor fundet to mønter i gruberne: den ældste fra Erik Klipping. Den er slået i Nørrejylland og må være før 1282.

Mønt fra Erik Klipping, slået i Nørrejylland før 1282.

Den anden er fra hans søn Erik Menved. Den er formentlig præget i Ribe før ca. 1316.

Mønt fra Erik Menved, slået i Ribe før ca. 1316.

Keramikken er præget af velglaserede, velbrændte og veludførte kander. De kan udmærket være fremstillet i samme værksted, sandsynligvis det store produktionssted Farum Lillevang, ejet af Ribe Bispestol, som var i funktion i årtierne omkring 1300.

Bund af glaseret kande.	Kanden indgik i højmiddelalderens bordtøj.

I en af gruberne lå et højt cylindrisk kar af usædvanlig type. Det har en parallel i Malmø, hvor den har fungeret som lydpotte eller lydkar. En lydpotte plejer man ellers at forbinde med benzindrevne køretøjer, men her har de siddet indmuret i kirkens kor som resonansforbedrende foranstaltning ved messesangen. Den dag i dag kan man i Sct. Nicolai kirke i Svendborg se disse lydpotter på deres plads i koret. Vejby Kirke, der ligger kun 300 m syd for fundstedet, fik revet sit oprindelige kor ned i en tidlig fase af kirkens historie for at forlænge skibet. Måske stammer lydpotterne fra dette nedrevne kor?

Cylindrisk kar, muligvis lydpotte.	Lydpotter indmuret i koret på Sct. Nicolai Kirke i Svendborg.
Vejby Kirke. Lydpotterne har måske været indmuret i kirkens ældste kor.

Af andre fund kan nævnes en bryne af importeret norsk skifer, som har siddet i bæltet hos de fleste voksne mennesker og blev brugt til at slibe knive, sakse og rageknive. En større "kødbensformet" slibesten har været brugt til at slibe større ting som leer og plovskær. Vi fandt også en stump af overliggeren til en drejekværn af skifer, der blev brugt i den daglige husholdning til at kværne korn til mel.

Bryne af skifer til slibning af knive.	Slibesten af skifer til slibning af leer, plovskær o.lign.	Stump af overligger til drejekværn.

I nogle af gruberne lå knogler, der stammede fra de daglige måltider. Både får og kvæg, fjerkræ og fisk var repræsenteret.

Måltidsrester i form af knogler fra både får, kvæg, fjerkræ og fisk.

Alle gruberne blev gennemgået med metaldetektor. Her fandt vi bl.a. en del jernnagler, som har indgået i vogne, bygningstømmer og landbrugsredskaber. Der kom også et par små stykker bronzesmelte, der vidner om metalbearbejdning i nærheden.

Minigraveren graver gruberne igennem i tynde skrab med mellemliggende afsøgning med metaldetektor.	Jernnagler, der har indgået i vogne, bygningstømmer og landbrugsredskaber.

Det er så vidt vides første gang der er påvist arkæologiske spor af Vejbys middelalderlige landbebyggelse. Landsbyens navn med endelsen –by viser, at den har rødder tilbage i vikingetiden. Fundene fra denne periode har vi stadig til gode. Fra nabolandsbyerne Ørby og Valby (også med endelsen –by) har vi spor af vikingetiden.