Munkegade har gennem lang tid været helt opgravet som følge af det omfattende anlægsarbejde med kloak, fjernvarme og vand.
af Tim Grønnegaard, arkæolog Gilleleje Museum
Munkegade i Helsingør er under renovering i 2010-11: kloakken og vandledningen skal udskiftes og der skal nedlægges fjernvarme. Det har medført omfattende jordarbejder, som har givet nyt fra byens middelalder.
Som gadenavnene Munkegade, Klostergade og Gråbrødrestræde antyder, har der i middelalderen ligget et kloster på stedet. Ikke gråbrødrenes, som gadenavnet fejlagtigt lader formode, men sortebrødrenes – dominikanerordenen. Munkene fik 1441 af kong Erik af Pommern skænket en grund "sønden ved byen, udenfor graven ind til Adelvejen <Stengade>" til evig eje, hvorpå de kunne bygge "kirke, kloster, tegllade og andre huse, som er dem nyttelige, abildgård, humlegård, kålgård og have". Efter reformationen blev klosteret til hospital og blev fra 1567 gradvis nedrevet.
Gråbrødrestræde burde i virkeligheden hedde Sortebrødrestræde. Byens gråbrødrekloster lå helt ude i nærheden af det nuværende Marienlyst Slot.
Selve klosterets grundplan er dårligt kendt, selv om mindre udgravninger gennem årene har givet rester af murværk og fundamenter, og nede langs Stengade er der angiveligt fundet skeletter, der kunne stamme fra klosterets kirkegård.
Selve klosterets grundplan er dårligt kendt, selv om mindre udgravninger gennem årene har givet rester af murværk og fundamenter, og nede langs Stengade er der angiveligt fundet skeletter, der kunne stamme fra klosterets kirkegård.
De middelalderlige lag blev gennemgået med detektor for at finde mønter og andre mindre genstande.
Undersøgelserne i Munkegade 2010 gav spor fra 3 til 4 forskellige bygninger, der har hørt til sortebrødreklosteret. Bygningerne ligger på tværs af Munkegade og Gråbrødrestræde, som derfor ikke har eksisteret på klosterets tid. Alle de påtrufne bygninger ligger parallelt eller vinkelret på Fiolgade, der fandtes som gade i senmiddelalderen.
Undersøgelserne i Munkegade 2010 gav spor fra 3 til 4 forskellige bygninger, der har hørt til sortebrødreklosteret. Bygningerne ligger på tværs af Munkegade og Gråbrødrestræde, som derfor ikke har eksisteret på klosterets tid. Alle de påtrufne bygninger ligger parallelt eller vinkelret på Fiolgade, der fandtes som gade i senmiddelalderen.
Murværk ud for nr. 11 med tilhørende teglgulv lagt af halve munkesten. Bygningen lå på tværs af gaden, der således ikke kan have eksisteret dengang.
De mest velbevarede bygningsspor lå ud for nr. 11: et velfunderet murværk med tilhørende teglgulv i to faser lagt af halve munkesten. Keramik daterer bygningen til midten af 1400-tallet. Mod øst, ud for nr. 10 fandtes spor af en anden bygning med teglgulv lagt af hele munkesten i sirligt sildebensmønster. Længere mod øst, i smøgen ud mod Fiolgade, fandtes også teglgulvsrester, som lige var bevaret i et smalt bælte mellem nyere tids vandrør og gasledninger.
Teglgulv af munkesten lagt i sirligt sildebensmønster (ud for nr. 10).
I gården bag Fiolgade 9 lå også rester af et teglgulv. Alle bygningsresterne var dækket af et op til en halv meter tykt nedbrydningslag af mørtel og teglstumper, som er resterne fra det nedrevne kloster, som ikke kunne genbruges og som blev jævnet ud over tomten. Mod nord fandtes et kraftigt stenfundament, hvor en af stenene var op til en meter lang. Måske kan dette være fundamentet til selve klosterkirken?
De mest velbevarede bygningsspor lå ud for nr. 11: et velfunderet murværk med tilhørende teglgulv i to faser lagt af halve munkesten. Keramik daterer bygningen til midten af 1400-tallet. Mod øst, ud for nr. 10 fandtes spor af en anden bygning med teglgulv lagt af hele munkesten i sirligt sildebensmønster. Længere mod øst, i smøgen ud mod Fiolgade, fandtes også teglgulvsrester, som lige var bevaret i et smalt bælte mellem nyere tids vandrør og gasledninger.
Teglgulv af munkesten lagt i sirligt sildebensmønster (ud for nr. 10).
I gården bag Fiolgade 9 lå også rester af et teglgulv. Alle bygningsresterne var dækket af et op til en halv meter tykt nedbrydningslag af mørtel og teglstumper, som er resterne fra det nedrevne kloster, som ikke kunne genbruges og som blev jævnet ud over tomten. Mod nord fandtes et kraftigt stenfundament, hvor en af stenene var op til en meter lang. Måske kan dette være fundamentet til selve klosterkirken?
Rest af teglgulv i smøgen ud mod Fiolgade. Som man ser, er gulvet kun bevaret i en smal bane gennemgravet både mod nord og syd af moderne gas- og vandledninger.
I et af hullerne fandtes et tykt affaldslag, der kunne keramikdateres til midten af 1500-tallet. Noget af keramikken var fejlbrændt, hvilket tyder på et pottemagerværksted i nærheden. Dette harmonerer smukt med de historiske kilder, der beskriver pottemagerne Kylion og Blasius (indvandrere fra Tyskland), som havde værksted på grunden på denne tid, efter at munkene havde forladt stedet.
Bevaret teglgulv i gården bag Fiolgade 9.
Nationalmuseet gravede 1936 bag Fiolgade 5 og fandt bl.a. en trappehals fyldt med pottemageraffald fra 1500-årenes midte. Dette kunne meget vel stamme fra samme værksted som Munkegade-fundet. Affaldslaget var fyldt af måltidsrester i form af dyreknogler, som var helt domineret af fiskeknogler. Disse knogler blev gennemgået af Inge Enghoff fra Zoologisk Museum. Materialet er præget af en stor artsrigdom, og både saltvandsfisk, ferskvandsfisk og vandrefisk er til stede samt store individer af ægte dybhavsfisk som lange og kulmule og sæsonfisk som makrel og hornfisk. Som et kuriosum indgik en knogle fra marsvin, som er et tegn på en vis havjagt i området.
I et af hullerne fandtes et tykt affaldslag, der kunne keramikdateres til midten af 1500-tallet. Noget af keramikken var fejlbrændt, hvilket tyder på et pottemagerværksted i nærheden. Dette harmonerer smukt med de historiske kilder, der beskriver pottemagerne Kylion og Blasius (indvandrere fra Tyskland), som havde værksted på grunden på denne tid, efter at munkene havde forladt stedet.
Bevaret teglgulv i gården bag Fiolgade 9.
Nationalmuseet gravede 1936 bag Fiolgade 5 og fandt bl.a. en trappehals fyldt med pottemageraffald fra 1500-årenes midte. Dette kunne meget vel stamme fra samme værksted som Munkegade-fundet. Affaldslaget var fyldt af måltidsrester i form af dyreknogler, som var helt domineret af fiskeknogler. Disse knogler blev gennemgået af Inge Enghoff fra Zoologisk Museum. Materialet er præget af en stor artsrigdom, og både saltvandsfisk, ferskvandsfisk og vandrefisk er til stede samt store individer af ægte dybhavsfisk som lange og kulmule og sæsonfisk som makrel og hornfisk. Som et kuriosum indgik en knogle fra marsvin, som er et tegn på en vis havjagt i området.
Stenfundament af sten på op til en meters længde. Måske fundament fra selve klosterkirken?
Lykkeligvis var det i alle tilfælde muligt at føre kloak, fjernvarme og vand over og udenom bygningsresterne fra klosteret, så de den dag i dag ligger bevaret som fortidsminde 90 cm under den nutidige gadebrolægning.
Lykkeligvis var det i alle tilfælde muligt at føre kloak, fjernvarme og vand over og udenom bygningsresterne fra klosteret, så de den dag i dag ligger bevaret som fortidsminde 90 cm under den nutidige gadebrolægning.
Pottemagerværksted fra 1500-årene. Pottemageren former en krukke på drejeskiven.
