HHKC

Den første periode af Danmarks oldtid kaldes for stenalderen, og varede fra slutningen af den sidste istid (11.000 f. Kr.) til bronzealderens begyndelse (1800 f. Kr.). Stenalderen inddeles i to hovedfaser, ældre stenalder (palæolitikum og mesolitikum) og yngre stenalder (neolitikum). Perioderne kaldes også for jægerstenalder og bondestenalder. I jægerstenalderen ernærede mennesket sig ved jagt, fiskeri og indsamling. De var derfor ikke bosat et bestemt sted, men fulgte byttedyrenes vandringer og årstiderne.

Klimaet i stenalderen var anderledes end i dag, og skiftede omkring 8.500 f. Kr. fra tundra med rensdyr til varmere vejr hvor bison, vildheste og urokser trivedes. I løbet af de næste ca. 4000 år bredte urskoven sig langsomt, og dækkede store dele af landet.

Bondestenalderen, som starter ca. 4100-4000 f. Kr., betegner den efterfølgende periode, hvor mennesket fik kendskab til agerbrug og husdyrhold. Efterhånden blev dette den vigtigste fødekilde, og behovet for at bosætte sig fast opstod. Jagt og fiskeri forekom stadig som supplement til kosten. Stenalderfolket placerede deres bopladser i nærheden af vand, enten ved kysten, langs en fjord, en å eller nær en sø. Landskabet har ændret sig meget siden oldtiden, hvor der var flere vådområder end i dag. Derfor er mange af bopladserne nu kommet til at ligge inde i landet.

I bondestenalderen begyndte man at opføre gravhøje, hvori de døde blev begravet. I midten af højen kan der være et eller flere kamre. Det er ofte disse man ser bevaret som store stendynger på markerne, da al dækjorden med tiden er blevet vasket væk. Høje med stensatte kamre kaldes for dysser eller jættestuer. Brugen af høje som gravsted fortsætter ind i bronzealderen. Der kendes flere eksempler på genbrug af stenalderhøje, hvor brandgrave fra bronzealderen er blevet indsat langs kanten.

Flint var det vigtigste råstof i stenalderen. I jægerstenalderen brugte man bare opsamlet flint, men senere i bondestenalderen fandt man ud af at hente flint op fra miner. Flinten blev bearbejdet til redskaber og våben, som skulle bruges til at nedlægge byttedyr, forarbejde skind og ben, høste korn, fælde træer og tilhugge tømmer. Ved at se på flintgenstandens form, størrelse og fremstilling kan man ofte bestemme, hvor gammel genstanden er. I starten af stenalderen var redskaberne funktionelle uden ekstra finesser, hvorimod der i slutningen af stenalderen ses eksempler på helt blankslebne økser, fintformede dolke og små pilespidser. At forarbejde flinten så fint, har været et specialiseret erhverv der krævede øvelse. Inspirationen fandt stenalderfolket i de kobber- og bronzegenstande, der begyndte at komme til Danmark.