HHKC

Jernalderen i Danmark, som inddeles i perioderne førromersk jernalder, romersk jernalder og germansk jernalder, starter omkring 500 f. Kr. og er kendetegnet ved, at man begyndte at bruge jern til redskaber og våben. Jern blev udvundet af myremalm, som findes naturligt i Danmark. 100 kilo myremalm og 400 kilo trækul kunne, v.hj.a. en længere proces, smedes til ca. 1 kilo jern. Arkæologerne ved meget om, hvordan udvinding af jern foregik, da der i udgravninger er fundet specielle ovne til dette formål.

I jernalderen byggede man huse af typen treskibet langhus, som er en konstruktion der blev benyttet helt fra bronzealder (1800 f. Kr.) til vikingetid (1000 e. Kr.). Ved udgravningen af et hus kan man se sporene efter de tagbærende stolper, der har været placeret ned gennem huset to og to. Væggene ses enten som spor efter mindre stolper eller som væggrøfter. Små klumper af lerklining med indtryk af vidjeflet findes ofte ved udgravningen, og fortæller noget om, hvordan væggene var konstrueret. Husene var altid placeret øst-vest, så mest muligt af tagfladen vendte mod syd. På den måde kunne man udnytte solens varme bedst muligt.

Ligesom i bronzealderen levede folk i jernalderen som bønder. Husdyrene var fortsat de samme, men hesten blev nu også brugt som ridedyr. Gårdene lå samlet i små landsbyer, der omkring Kr. fødsel blev indhegnet med et fælleshegn. Senere blev også hver enkelt gård i landsbyen indhegnet. Disse hegn kan have haft flere funktioner, f.eks. at holde små dyr inde og uvedkommende ude. Det er også muligt, at det i løbet af jernalderen blev nødvendigt at vise sin ejendomsret.

At der var stor forskel på rig og fattig i jernalderen, kan man se på gravene. De fattige grave indeholder kun lerkar med mad og drikke, mens de rige grave kan indeholde guldsmykker, våben og husgeråd. De meget kostbare begravelser var beregnet for personer med høj status i samfundet; f.eks. høvdingen og hans familie.

Yngre romersk jernalder var en af de rigeste perioder i Danmarks oldtid. Det er fra den periode, at fund som guldhornene og de store våbenofringer som Nydam og Illerup kommer fra. Disse våbenofringsfund er den slagne hærs udstyr, som blev ødelagt og ofret i en nærliggende mose. Her ses et rigt udvalg af genstande, både krigsudstyr og personlige ting. I jernalderen er det ikke ualmindeligt, at finde genstande der kommer langvejsfra. Der har været handlet og byttet varer med andre kulturer i Europa, bl.a. romerne, frankerne og kelterne. Fra Danmark var varer som rav, pels og skind eftertragtede. De udvekslede varer kunne også være et tegn på alliancer eller fredsaftaler indgået mellem folkeslagene. De importerede varer i Danmark har haft en stor værdi, og blev i nogen tilfælde udvalgt som offergaver (Gundestrupkedlen: sølvkar af keltisk oprindelse) eller som gravgaver for en høvding (Hobybægrene: romerske sølvbægre).