Bronze er en legering (sammensætning) af kobber og tin. Disse metaller findes i naturen, og kan ved udvinding og forarbejdning bruges til redskaber og våben. Der er ingen forekomster af kobber og tin i Danmark, og metallet måtte derfor importeres fra andre steder i Europa. De fleste udenlandske bronzegenstande blev smeltet om, og smeden lavede sine egne sager. Det specielle ved danske bronzer er, at de alle er formstøbte efter en metode der kaldes ”cire perdue”- eller tabt voks metoden. Støbeteknikken er avanceret, og krævede stor viden om metallernes egenskaber. De mest kendte bronzegenstande er lurerne, et stort blæseinstrument, der ofte er fundet ofret parvis i moser. Lurer ses også på helleristninger (billeder indhugget i sten). Helleristninger er særligt knyttet til bronzealderen, og motiverne viser scener med kampklædte mænd, pløjning, jagt, skibe og forskellige symboler.
I bronzealderen levede folk af landbruget, og hver familie var selvforsynende med fødevarer og andre fornødenheder. De holdt heste og grise for at få kød, får for at få uld til tøj og kvæg for at få mælk og trækkraft. Dyr og mennesker boede i samme hus, men i hver sin ende. På den måde har varmen fra dyrene kunne udnyttes om vinteren. På små marker rundt om bebyggelsen blev der dyrket korn. Udbyttet har slet ikke været det samme som i dag, og arkæologiske fund viser også, at der var en del ukrudt iblandet kornet. Man kendte heller ikke til gødning af jorden og pløjningen var ikke særlig effektiv. Den tidlige plov, arden, kunne kun løsgøre jorden men ikke vende den, som moderne plove gør det i dag. Spor efter pløjning i bronzealderen er fundet under høje, og her kan det ses, at der blev kørt på kryds og på tværs for at løsne jorden.
I bronzealderen blev folk begravet i høje, og den gravlagte fik sine fornemmeste ting med i graven. En mand fik sværd, dolk, ragekniv og forskellige små husgeråd med, mens kvinderne fik smykker i bronze og nogle gange guld med i graven. Nogle af de bedst bevarede grave fra oldtiden er egekistegravene fra ældre bronzealder. P.g.a. særlige bevaringsforhold i højene, er alt organisk materiale næsten intakt. Arkæologerne mener, at skikken med gravgaver ikke kun var afledt af troen på et liv efter døden, men at det også var en måde at vise sin sociale status i samfundet på. I yngre bronzealder slog brandgravsskikken igennem. Gravgaverne blev fremstillet som små miniaturer, der blev lagt i urnen til den døde.
|
|
|
|
