HHKC

En sommerhusejer fandt resterne af et skelet, da der skulle bygges en tilbygning. Nu kan politiet henlægge sagen på grund af forældelse.

Op til Kristi Himmelfart 2009 blev Gilleleje Museum ringet op af politiet, som meddeler, at man har fundet et lig på en grund i Ramløse Bakker og beder Gilleleje Museum tage sig af sagen. To arkæologer fra Gilleleje Museum tog samme dag ud for at besigtige lokaliteten og overtager sagen fra politiet, som mener det er en museumssag og ikke en politisag. Ejerne af grunden er under arbejdet med udvidelse af sit sommerhus stødt på knoglerne og har ringet til politiet, idet de troede der var tale om et nedgravet lig fra en mordsag.

Knoglerne blev undersøgt på Antropologisk Laboratorium på Panum Instituttet af professor i retsantropologi Niels Lynnerup. Han kunne konkludere, at skelettet hidrørte fra en 30-40-årig mand uden erkendlige tegn på sygdom eller følger efter vold.

En af knoglerne blev sendt til kulstof 14-datering Poznan, Polen og viste ganske overraskende 200-0 f.kr., dvs. førromersk jernalder, en periode, hvor alle døde blev kremeret. Dog er førromersk jernalder også perioden for de berømte moselig, bl.a. Tollund-manden og Grauballe-manden, så fantasien kan få frit løb om en evt. ofring på tørt land. Knoglerne må i hvert fald have ligget et andet sted før, for de lå hulter til bulter i meget u-anatomisk orden, og må efterfølgende være gravet ned i det meterdybe hul i Ramløse Bakker. Den oprindelige hypotese, om at knoglerne skulle stamme fra sløjfningen af en nærliggende gravhøj, måtte opgives.

Ramløse Bakker har i oldtiden haft en vis betydning, formentlig p.gr. af beliggenheden som et slags forbjerg,der skød sig frem, når man kom sejlende ind i Arrefjorden. Af samme årsag kan man se på kortene fra begyndelsen af 1800-tallet, at næsten alle bakketoppe i Ramløse Bakker har haft en gravhøj liggende på toppen, der har været synlige på lang afstand, når man kom sejlende. Af disse er i dag kun en hellekiste fra dolktid (slutningen af yngre stenalder) tilbage. Ud over disse gravhøje, der formentlig stammer fra yngre stenalder og bronzealder, kendes også fra Ramløse Bakker en lang række andre fund. Både øst og vest for fundstedet er i 1800-tallet fundet en ofret edsring (armring) af guld fra slutningen af yngre bronzealder, dvs. ikke længe før dateringen af skelettet, dvs. der har fundet ofringer sted i området - det kunne nære spekulationerne om, at skelettet stammer fra en eller anden form for menneskeofring på tørt land, hvor knoglerne er skeletteret andetsteds. Moselig og moseskeletter (to sider af samme sag) kendes også fra samme periode og beskrives af Tacitus i hans skrift om germanerne fra omkring Kristi fødsel. Gilleleje Museum har de senere år haft mindre undersøgelser i området, hvor der fremkommer kogestensgruber (jordovne) C14-dateret til yngre bronzealder og førromersk jernalder (1000-0 f.kr), som også peger på aktiviteter i området i denne periode. I området er også fundet hele lerkar fra både dolktid (2000 f.kr.), bronzealder og jernalder. Dette gør, at Gilleleje Museum har Ramløse Bakker særligt i kikkerten mht. risikoen for fortidsminder, så vi følger selv mindre byggesager i området på linje med Esrum, Søborg, Gillelejes og Hornbæks ældre del samt Helsingør middelalderby.

Billeder: