HHKC

Axeltorv i Helsingør er under omlægning. I denne forbindelse skulle Erik af Pommerns Mindebrønd omfunderes. Under denne statue skulle der vise sig at dukke spor op efter en virksomhed, der kun yderst sjældent har givet sig til kende i Danmark. Stedet for det nuværende Axeltorv var frem til 1400-tallet en lavtliggende sump, hvis overflade lå hele 3,40 meter under nutidens brosten. Sumpen blev omkring år 1500 brugt til henkastning af affald, navnlig slagteaffald i store mængder fra både ko, får, svin, fjerkræ og fisk. Der blev også udsmidt en ladning knuste pottekakler, der har siddet indmuret i kakkelovnene på den tid. Vi fandt i sumpen også en trægaloche med læderoverdel. Den kunne være nyttig at tage udenpå skoen, når man skulle ud i de mudrede gader.
I 1500-tallet blev byen udvidet mod nord. For at kunne anlægge noget som helst i den fugtige lavning, måtte grunden byggemodnes først. Det klarede man ved at køre talrige vognlæs strandsand ind og fylde i et 40 cm tykt lag over hele grunden.
Ovenpå sandet blev udlagt en stenbrolægning, der sikkert har dækket en stor gårdsplads.
Igennem resten af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet blev stedet nu benyttet til jernsmedning og kobberstøbning. Det var aktiviteter, der krævede smelteovne og kraftig varme og, sikkert klogeligt, blev henlagt til byens udkant. I det ene hjørne af feltet (som ikke var ødelagt af Erik af Pommerns mindebrønd) fandtes en sådan ovn, der gennem flere faser havde været brolagt med tegl, der var kraftigt varmepåvirkede. Der var lag med mange jernslagger og i et hjørne fandtes en tyk lagserie, der vidnede om håndværksaktiviteter gennem en lang periode. Det mest spændende viste sig dog i udgravningens nordvestlige hjørne: her fandtes op til 70 cm tykke lag af affald fra grydestøbning, trebenede kobbergryder, såkaldte malmgryder, som var meget populære i datidens køkken før komfurets tid. Affaldet bestod af knuste støbeforme af ler, såvel yder- som inderforme. Formene kunne kun bruges én gang og måtte knuses for at få gryderne frem. Mellem skårene lå også indløb, dvs. tragtformede rør, hvorigennem man hældte det smeltede metal ned i støbeformen. Vi fandt også skår af de store smeltedigler. I de lavere fugtige lag fandtes stumper af rullede bånd af søgræs, der formentlig har været brugt til at forme inderformene omkring. På to af formstumperne fandtes mestermærker, som støberen havde ridset ind i formen, som en slags garanti for kvalitet og herkomst. Som en interessant detalje viser det sig at et af mestermærkerne genfindes på en gryde fra Søborg sogn syd for Gilleleje, som i dag opbevares på Nationalmuseet. Om denne gryde kan vi nu sige "Made in Elsinore". Fra Helsingørs Stadsbog fra 1562 har vi efterretninger om en Lauritz Grydestøber i byen, så det kan måske være ham eller en af hans lærlinge vi har fundet efterladenskaber fra. Grydestøberier fra renæssancen er yderst sjældent fundet i Danmark. Så vidt vides kendes det kun fra Køge. Et betydeligt ældre grydestøberi, fra 1200-tallet, er undersøgt i Odense.
Som toppen af kransekagen fandtes over støbelagene syldsten fra fundamenterne til de huse, der har stået på stedet i 1700-1800-tallet indtil en karré blev ryddet og udlagt til det nuværende Axeltorv.

Tim Grønnegaard har skrevet en artikel i SKALK (www.skalk.dk) om udgravningen.
Læs artiklen her: SKALK-artikel